Traditioner

Vores signaturprodukter som sardelpølse, leverpølse, Hørups sønderjyske spegepølse og ikke mindst den populære kartoffelspegepølse er alle skabt ud fra en tradition, som værdsætter store faglige ambitioner og lyst til at føre de sønderjyske pålægstraditioner videre.

Vi producerer i det store hele efter de opskrifter, som vi har overtaget fra grundlæggeren. Selvfølgelig udvikler vi nyt, men vi lægger det op ad den smag og kvalitet, som generation efter generation af kunder efterspørger. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde en ensartet og frisk vare, som gang på gang lever op til forventningerne. For os er den bedste reklame et godt ry for kompromisløs kvalitet.